Spark, jongler og få mobilen ladet op.

Spil bold i en 15 minutter og hav nok energi til tre timers LED-lys eller en fuld opladning af din mobil. Det er fire unge studiner fra Harvard, der har fundet på ideen og jeg kan kun sige det er super smart. Ikke mindst fordi mange børn og unge i Afrika bruger hele dagen på at tumle rundt med en bold og at dette tiltag dermed kan være med til at skabe let tilgængelig strøm til store dele af det afrikanske kontinent.

De regner med at lave en buy-one-give-one model, hvor man køber en bold og giver en til udviklingsprojekter i Afrika. Glæder mig til at de får den webshop op at køre og kan ikke vente med at få købt sådan et par stykker. Glæder mig til at jonglere rundt med et kæmpe batteri og samtidig sende en bold afsted til Afrika, der ikke blot er langt bedre end dem de selv laver, men samtidig også kan være til stor gavn for hele lokalsamfundet.

Hele artiklen fra the Telegraph kan findes her.

Lomborg Inc, Al Gore Inc, Klima Inc

Jeg faldt lige over en artikel om Bjørn Lomborg eller Lomborg Inc. som videnskabsreporter Lars Henrik Aagaard kalder det.

Der er ingen tvivl om at Bjørn Lomborg tjener masser af penge for hans holdninger vedrørende den nuværende tilgang til klimaproblematikken. Det gør han, på samme måde som Al Gore, da de er gode til at formulere deres argumenter, så folk finder det interessant at høre på dem.

At det imidlertid skulle gøre deres argumenter dårligere har jeg svært ved at få øje på. Der er en nødvendig sammenhæng mellem de personer, der gider at høre på debattører og så de penge de kan tjene.

Det er for lavt når man vælger at gå efter manden i stedet for bolden. Har personligt heller ikke meget fidus til Al Gore som person, men mener dog stadig at man ikke skal dømme ham ud fra hans lidt for amerikanske fremtræden, men i stedet om hvorvidt hans kurver holder og om det er problematisk at han argumentere ud fra søde isbjørne og et truet New York.

Lomborg vs. Hedegaard

Har skrevet en artikel til VU.dk om Debatten torsdag d. 27. maj, hvor Lomborg og Hedegaard/Friis tørnede sammen.

Her kommer jeg ind på hvordan det kan være de forskellige parter taler så tydeligt forbi hinanden, bl.a. står der:

"Lomborg og Hedegaard har sjældent været i debat og her ser man måske grunden. For mens finanslovssikrede Lomborg står og virker afslappet, farer Hedegaard frem på Lomborgs argumenter. Og ja, han går hårdt til den, når han omtaler, hvorledes han mener den nuværende indsats fejler fuldstændig, og at effekten af COP15-målene vil blive umålelige."

Det var egentlig ikke nogen særlig god debat, men meget sigende. Tonen er hård og argumentationen følelsesladet. Come on politikere.

Skriverier om kernekraft og COP 15

Herunder følger lidt skriverier jeg har gjort mig om COP15 og kernekraft.

COP15 i bakspejlet

Efter COP15 må det efterhånden være på tide vi får indset at vi ikke får ud af at få verdens ledere til at sætte sig om samme bord og se ud som om de ønsker at blive enige. Alle har de deres nationale interesser, de ikke vil give køb på og det ender med den ene fiasko efter den anden.

I vesten bliver vi ved med at banke Indien, Kina og Brasilien i hovedet med deres manglende CO2-regulering, samtidig med at vi udmærket ved at en klar følge af økonomisk udvikling er at man ønsker sig bil og et større hus.

I stedet for at prøve at binde de store vækstøkonomier til klare reduktioner og opleve den ene fiasko efter den anden, burde vi i stedet satse på forskning og udvikling, for kun ved at finde et reelt alternativ til kul og olie, kan vi gøre en reel forskel.

Den ubekvemme kernekraft

Fortidens skræmmescenarier kaster stadig lange skygger ind over det danske debatklima. De få gange ansvarlige politikere har turdet nævne at vi med kernekraft kunne få billig og CO2-neutral energi, er de blevet mødt med skræmmebilleder fra katastrofen i Tjernobyl.

Der er sket meget siden da, men den danske debat på området har ikke flyttet sig en meter. Vi bliver nødt at tage fat om vores utidssvarende forestillinger, så vi kan få vendt vores billede af kernekraft som en russisk trussel, til den rene, billige og selvforsynende energikilde, kernekraft spiller i mange af vore europæiske nabolande.

Etisk Råd om koprutter

Det Etiske Råd er gået til kamp for at sammenhængen mellem klimaforandringer og fødevarer skal være så stor, så alle kan få øje på den. En satsning, der virker lige efter formand Peder Aggers ønske.

Får man dog falder alt for meget på halen over de voldsomme tal bør man smutte forbi denne artikel fra Politiken, der viser at antagelserne om koprutternes ødelæggende effekt er under kraftig beskydning.

Klimatirsdag

Hej folkens

Tirsdag d. 25. marts lagde en række arrangementer op til at man brugte dagen på at få et noget bedre indblik i den internationale klimadebat.

Det handler om:

• FN og det globale samarbejde
• Klimaminister Lykke Friis
• Kirsten Helsnæs fra IPCC

Klima som kult

På, hvad der var tiltænkt som værende den sidste dag på COP15, 15. december udgav Klaus Kjøller denne væsentlige kronik i Berlingske Tidende.

Dengang var jeg alt for travlt optaget af at sørge for at Bjørns budskab kom ud til alverdens presse. Men nu er jeg faldet over indlægget igen og det viser sig at den tager fat i selve essensen af hvorfor klimadebatten ikke bliver debatteret gennem rationelle argumenter.

Det handler om en debat styret af platheder og en afgrundsdyb forståelsesforskel i debatten.

Læs artiklen her