Spark, jongler og få mobilen ladet op.

Spil bold i en 15 minutter og hav nok energi til tre timers LED-lys eller en fuld opladning af din mobil. Det er fire unge studiner fra Harvard, der har fundet på ideen og jeg kan kun sige det er super smart. Ikke mindst fordi mange børn og unge i Afrika bruger hele dagen på at tumle rundt med en bold og at dette tiltag dermed kan være med til at skabe let tilgængelig strøm til store dele af det afrikanske kontinent.

De regner med at lave en buy-one-give-one model, hvor man køber en bold og giver en til udviklingsprojekter i Afrika. Glæder mig til at de får den webshop op at køre og kan ikke vente med at få købt sådan et par stykker. Glæder mig til at jonglere rundt med et kæmpe batteri og samtidig sende en bold afsted til Afrika, der ikke blot er langt bedre end dem de selv laver, men samtidig også kan være til stor gavn for hele lokalsamfundet.

Hele artiklen fra the Telegraph kan findes her.

Lomborg Inc, Al Gore Inc, Klima Inc

Jeg faldt lige over en artikel om Bjørn Lomborg eller Lomborg Inc. som videnskabsreporter Lars Henrik Aagaard kalder det.

Der er ingen tvivl om at Bjørn Lomborg tjener masser af penge for hans holdninger vedrørende den nuværende tilgang til klimaproblematikken. Det gør han, på samme måde som Al Gore, da de er gode til at formulere deres argumenter, så folk finder det interessant at høre på dem.

At det imidlertid skulle gøre deres argumenter dårligere har jeg svært ved at få øje på. Der er en nødvendig sammenhæng mellem de personer, der gider at høre på debattører og så de penge de kan tjene.

Det er for lavt når man vælger at gå efter manden i stedet for bolden. Har personligt heller ikke meget fidus til Al Gore som person, men mener dog stadig at man ikke skal dømme ham ud fra hans lidt for amerikanske fremtræden, men i stedet om hvorvidt hans kurver holder og om det er problematisk at han argumentere ud fra søde isbjørne og et truet New York.

Lomborg vs. Hedegaard

Har skrevet en artikel til VU.dk om Debatten torsdag d. 27. maj, hvor Lomborg og Hedegaard/Friis tørnede sammen.

Her kommer jeg ind på hvordan det kan være de forskellige parter taler så tydeligt forbi hinanden, bl.a. står der:

"Lomborg og Hedegaard har sjældent været i debat og her ser man måske grunden. For mens finanslovssikrede Lomborg står og virker afslappet, farer Hedegaard frem på Lomborgs argumenter. Og ja, han går hårdt til den, når han omtaler, hvorledes han mener den nuværende indsats fejler fuldstændig, og at effekten af COP15-målene vil blive umålelige."

Det var egentlig ikke nogen særlig god debat, men meget sigende. Tonen er hård og argumentationen følelsesladet. Come on politikere.

Skriverier om kernekraft og COP 15

Herunder følger lidt skriverier jeg har gjort mig om COP15 og kernekraft.

COP15 i bakspejlet

Efter COP15 må det efterhånden være på tide vi får indset at vi ikke får ud af at få verdens ledere til at sætte sig om samme bord og se ud som om de ønsker at blive enige. Alle har de deres nationale interesser, de ikke vil give køb på og det ender med den ene fiasko efter den anden.

I vesten bliver vi ved med at banke Indien, Kina og Brasilien i hovedet med deres manglende CO2-regulering, samtidig med at vi udmærket ved at en klar følge af økonomisk udvikling er at man ønsker sig bil og et større hus.

I stedet for at prøve at binde de store vækstøkonomier til klare reduktioner og opleve den ene fiasko efter den anden, burde vi i stedet satse på forskning og udvikling, for kun ved at finde et reelt alternativ til kul og olie, kan vi gøre en reel forskel.

Den ubekvemme kernekraft

Fortidens skræmmescenarier kaster stadig lange skygger ind over det danske debatklima. De få gange ansvarlige politikere har turdet nævne at vi med kernekraft kunne få billig og CO2-neutral energi, er de blevet mødt med skræmmebilleder fra katastrofen i Tjernobyl.

Der er sket meget siden da, men den danske debat på området har ikke flyttet sig en meter. Vi bliver nødt at tage fat om vores utidssvarende forestillinger, så vi kan få vendt vores billede af kernekraft som en russisk trussel, til den rene, billige og selvforsynende energikilde, kernekraft spiller i mange af vore europæiske nabolande.

Etisk Råd om koprutter

Det Etiske Råd er gået til kamp for at sammenhængen mellem klimaforandringer og fødevarer skal være så stor, så alle kan få øje på den. En satsning, der virker lige efter formand Peder Aggers ønske.

Får man dog falder alt for meget på halen over de voldsomme tal bør man smutte forbi denne artikel fra Politiken, der viser at antagelserne om koprutternes ødelæggende effekt er under kraftig beskydning.

Klimatirsdag

Hej folkens

Tirsdag d. 25. marts lagde en række arrangementer op til at man brugte dagen på at få et noget bedre indblik i den internationale klimadebat.

Det handler om:

• FN og det globale samarbejde
• Klimaminister Lykke Friis
• Kirsten Helsnæs fra IPCC

Klima som kult

På, hvad der var tiltænkt som værende den sidste dag på COP15, 15. december udgav Klaus Kjøller denne væsentlige kronik i Berlingske Tidende.

Dengang var jeg alt for travlt optaget af at sørge for at Bjørns budskab kom ud til alverdens presse. Men nu er jeg faldet over indlægget igen og det viser sig at den tager fat i selve essensen af hvorfor klimadebatten ikke bliver debatteret gennem rationelle argumenter.

Det handler om en debat styret af platheder og en afgrundsdyb forståelsesforskel i debatten.

Læs artiklen her

Indiens miljøminister om Lomborg i Wall Street Journal

Så lige denne interessante artikel jeg lige ville dele med jer.

Om Bjørn Lomborg skriver han følgende:

But he also acknowledges what the Danish "skeptical environmentalist" Bjorn Lomborg has described as a "third way" forward: Acknowledging that climate change is real, but pursuing an approach that would make cost-benefit assessments of all environmental challenges in order to do the most good for the greatest number of people. In Mr. Lomborg's analyses, climate change almost invariably comes in last behind real environmental needs like improving nutrition, providing access to clean water, or fighting scourges like AIDS and malaria.

"I don't think you should dismiss Lomborg the way climate evangelicals have dismissed him," Mr. Ramesh says. "He makes reasonable points. The spirit of science is the spirit of inquiry, of questioning."

Derudover laver han en interessante skelnen mellem klimaskeptikere, klimaagnostikere og klimaevangelister, der blvier udfoldet i løbet af denne meget læsværdige artikel.

Læs her

Klimavidenskab i wikiformat

En tidligere hovedforfatter hos FN's klimapanel, John Christy, foreslår nu at omdanne panelets arbejde til et organ i stil med wiki, for at undgå en ensretning af reelle og uensrettede videnskabelige synspunkter.

Interessant. Så kommer vi i hvert fald ud over en så ensrettende politisering, som det på nuværende tidspunkt forekommende, ved klimapanelets alt for store indflydelse.

Læs artiklen her

IPCC: En blind i et minefelt

I kølvandet på ClimateGate og senest afsløringer om manglende sne på Himalaya, har mange sået tvivl om det videnskabelige grundlag for vores antagelser om den menneskeskabte globale opvarmning. Det kan de have mange gode grunde til.

Når politikere på alle niveauer refererer til almengyldige sandheder om den globale opvarmning hives Det Internationale Klimapanels (IPCC) sammenskrivningsrapporter frem og politikerne modtager anerkendende nik som svar.

Det er derfor ikke så underligt at politikerne ikke har haft brug for at søge dybere ned i rapportens videnskabelige grundlag så længe den sikrer vælgeropbakning. Der er imidlertid store huller at finde.

Det Internationale Klimapanel er i dens grundvold politisk, som organisation under FN, der om noget er kendt for dens mange fine ord og politiske kampe. Samtidig behandler klimapanelet videnskabeligt arbejde med krav om fri og desinteresseret tilgang til det studerede objekt. IPCC opererer således i et sprængfarligt minefelt mellem videnskab og politik, hvor et enkelt fejltrin kan sprænge den essentielle mur imellem de to områder.

Et sådant fejltrin sker på side 193 af IPCC’s Fourth Assessment Report, The Physical Science Basis. Her afvises Henrik Svensmarks teori om kosmisk stråling pure, da denne er af ”kontroversiel” karakter. Ikke et argument for videnskabelig falsificering.

Argumentet om Svensmarks teori som værende kontroversiel hører hjemme i den politiske verden. En arena, der ikke er plaget af videnskabelige normer, men udelukkende befolkningens mening, der beordrer ansvarlighed og handlekraft. To af hinanden modsatrettede egenskaber, hvor politikeren mellem ansvarlig refleksion og rask handling må finde den rette balance.

Begge egenskaber bliver understøttet af den menneskeskabte globale opvarmning. Ved at den er menneskeskabt kan mennesket gøre noget ved det, og politikeren kan således få forenet hans fremadskuende ansvarlighed for jordens ve og vel med muligheden for at udvise reddende handlekraft.

Det passer således utrolig godt i dagens politikeres kram med den menneskeskabte globale opvarmning. Det er bestemt muligt at teorien om den menneskeskabte globale opvarmning er korrekt. Men der er mange gode grunde til at betvivle det videnskabelige grundlag af en teori, der bæres frem af konsensussøgende sammenskrivninger og politikeres ønske om genvalg.

Spectator: BlogPower udfordrer klimakonsensus

Bloggene er en af de væsentligste veje til grundig og gennemgående kritik af det herskende sandhedsparadigme. The Spectator beskriver i denne artikel hvordand et er folk som tidligere el-ingeniør Davis Holland, der er med til at trække tæppet væk under den på klimaområdet herskende konsensusforestilling.

Link til The Spectators artikel

Climate Science or Climate Evangelism?

Bjorn Lomborg er blevet skarpere i tonen.

Her i Project Syndicate

Han afslutter: "If the IPCC is to do to its job properly, it must own up to all of its missteps and clean house. Nobody expects it to be infallible. But neither should we tolerate its attempts to scare policy-makers rather than inform them." Så sandt.

Gået klimaamok - nu med blog

Velkommen

Denne blog er skabt ud fra en irritation over det nuværende debatmiljø. Hvordan der kun findes kasserne klimatilhænger og klimaskeptiker, hvor enhver der sætter spørgsmnålstegn ved gældende praksis ryger i sidste kategori.

Problemet er at debatten ikke bygger på rationelle argumenter. Det er for længst blevet et identitetsbærende projekt, hvorigennem mennesket spejler sig selv.

Og det ville også være fint nok hvis bare de klimaidealistiske holdt deres overbevisninger for dem selv. Men nej, de har masser af magt og sidder på store dele af såvel erhvervslivet, som det politiske og videnskabelige område.

Her vil der blive gået imod denne tendens og bloggen vil forhåbentlig være med til at skabe en fri og åben debat, sådan så vi ikke bare kaster pengene efter ubrugelige kvoteordninger og ødelæggende erhvervsstøtte.