Skriverier om kernekraft og COP 15

Herunder følger lidt skriverier jeg har gjort mig om COP15 og kernekraft.

COP15 i bakspejlet

Efter COP15 må det efterhånden være på tide vi får indset at vi ikke får ud af at få verdens ledere til at sætte sig om samme bord og se ud som om de ønsker at blive enige. Alle har de deres nationale interesser, de ikke vil give køb på og det ender med den ene fiasko efter den anden.

I vesten bliver vi ved med at banke Indien, Kina og Brasilien i hovedet med deres manglende CO2-regulering, samtidig med at vi udmærket ved at en klar følge af økonomisk udvikling er at man ønsker sig bil og et større hus.

I stedet for at prøve at binde de store vækstøkonomier til klare reduktioner og opleve den ene fiasko efter den anden, burde vi i stedet satse på forskning og udvikling, for kun ved at finde et reelt alternativ til kul og olie, kan vi gøre en reel forskel.

Den ubekvemme kernekraft

Fortidens skræmmescenarier kaster stadig lange skygger ind over det danske debatklima. De få gange ansvarlige politikere har turdet nævne at vi med kernekraft kunne få billig og CO2-neutral energi, er de blevet mødt med skræmmebilleder fra katastrofen i Tjernobyl.

Der er sket meget siden da, men den danske debat på området har ikke flyttet sig en meter. Vi bliver nødt at tage fat om vores utidssvarende forestillinger, så vi kan få vendt vores billede af kernekraft som en russisk trussel, til den rene, billige og selvforsynende energikilde, kernekraft spiller i mange af vore europæiske nabolande.